23. oktober 2024

Hadsten Håndbold på svær opgave i årets første kamp

Efter godt en måned uden kamp, så starter sæsonen for Hadsten Håndbolds 1. divisionshold op igen i morgen, når turen går mod Aabenraa, hvor SønderjyskE tager i mod. Det bliver en svær modstander, og skal der point på kontoen, skal Hadsten-mandskabet være klar fra start.

Hadsten Håndbold holder til i toppen af 1. division, og viste før jul, at de har noget at have det i, blandt andet med flotte sejre over EH Aalborg og Gudme. Men SønderjyskE virker også stærke, og har blandt andet slået Hadsten tidligere på sæsonen i Hadsten, så det bliver ikke nogen let start på 2021.

“Vi fik en god afslutning på 2020 med sejre over EH Aalborg og Gudme. Siden har vi haft et møde, og fået trænet godt på de parametre, som skulle optimeres. Kampen mod Sønderjyske bliver mod et af de mest formstærke hold i rækken, og et hold med mange kvaliteter, som vi fik at mærke i vores hjemmekamp imod dem. Derfor forventer jeg naturligvis en svær kamp, hvor vi er afhængige af vores parathed og koncentration i alle aktioner, fortæller Mathias Broløs, forud for kampen, inden han tilføjer:

“Vi har en god tro på os selv, og er sultne efter revanche, så jeg forventer en solid præstation fra os, der forhåbentlig kan give os to point med hjem.”

Kampen starter klokken 19, og kan følges på Facebook, hvor SønderjyskE livestreamer kampen fra deres facebookside fra klokken 18.50.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler