Mandag 17. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Hadsten Håndbolds herrer spiller Danmarksserie efter nytår

Der var stor glæde forleden, da Lystrup blev besejret. Foto: Hadsten Håndbold

Efter nogle år, hvor tingene skulle genopbygges for Hadsten Håndbolds herreafdeling, ser det igen ganske lyst ud, og efter nytår er det ene af klubbens hold klar til Danmarksserien.

For ikke så mange år siden, havde klubben et hold i 3. division, men efter mandefald og opløsning, skulle det hele genstartes og gentænkes. Det er det så blevet, og efter en flot sæson i Serie 1, hvor man vandt rækken suverænt, stod den så på oprykningsspil til Danmarksserien. Her skulle Hadsten, Viby og Lystrup mødes i en tre-mands pulje, hvor de to bedste rykker op. Her blev det til en sejr over Lystrup i første kamp for Hadsten Håndbold, og da Lystrup også tabte sin anden kamp til Viby, så stod det klart, at oprykningen var sikret.

Derfor står den nu på Danmarksserie efter nytår, hvor det i første omgang nok gælder om at bide sig fast og stabilisere sig i rækken, inden nye mål sættes.

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.