16. marts 2025

Hadsten-sejr i stort drama i Rødovre

Hadsten Håndbolds træner, Mathias Broløs, havde nævnt det i optakten, at Rødovre er et svært hold at spille mod, og det kom i den grad til at holde stik, da Hadsten Håndbold var en tur i København. Sejren blev heldigvis sikret til allersidst, og dermed endte kampen 26-25 til Hadsten.

Hadsten var ellers på hælene i store dele af kampen, og et godt stykke ind i 2. halvleg, lignede det umiddelbart ikke, at der skulle point på kontoen i dag, men takket være en god moral og fight til det sidste, så blev Rødovre halet ind. Det blev dyrt for de rødklædte københavnere, at de mod slutningen spillede 7 mod 6, da de to gange i streg smed bolden væk, hvorefter Sofie Ladekjær køligt kastede den i tomt mål.

Med sejren er Hadsten nu på otte point for fem kampe, og må dermed siges, at have fået en ganske fornuftig start på dette års 1. division.

Mere om kampen senere.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler