27. juli 2024

Hadsten tabte til Vendsyssel

Det blev præcis så svært som forudset, da Hadsten Håndbold her til eftermiddag på udebane mødte Vendsyssel Håndbold i kvindernes 1. division. Hadsten-holdet må drage hjem med et nederlag på 24-31, efter 11-15 ved pausen.

Sidst de to hold mødtes blev det til et nederlag på 17-29, så på den baggrund blev det et mere hæderligt nederlag i dag, og Hadsten fik faktisk en ganske fornuftig start på kampen, og førte blandt andet 5-3. Fra 5-5 var det slut, og herfra førte vendelboerne resten af vejen.

Med nederlaget forbliver Hadsten på 9. pladsen, med to point op til 8. pladsen, men også kun to point ned til 10. pladsen, der betyder nedrykning. Rødovre, der indtager den plads, har dog spillet to kampe mere end Hadsten Håndbold. Topscorer for Hadsten blev Anne Berggren med fem mål, mens Helle Wallentin (billedet) blev noteret for fire mål.

Reaktioner på kampen senere her på ByensNyt.dk.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler