23. oktober 2024

Premierenerverne blev banket væk hos Hadsten Håndbold

I lørdags var der sæsonpremiere for Hadsten Håndbolds 1. divisionshold. De mødte oprykkerne fra Lyngby, og fik med en sikker 34-21 sejr, i den grad spillet sig sikkert i gang.

Hadsten var klare favoritter mod Lyngby, der lige er rykket op fra 2. division, men lært af sidste sæsons overraskende nederlag til Sæby, der også lige var rykket op, så var man i Hadsten-lejren godt klar over, at man på ingen måder skulle tage let på opgaven. Derfor var det også en glad cheftræner, der efter kampen kunne evaluere på storsejren.

“Rigtig fedt at være igang med turneringen, og få banket premierenerverne væk, samt få en sikker sejr i første kamp. Vi sætter os fysisk på kampen fra start, og kan med god tålmodighed i forsvaret udbygge føringen stille og roligt fra starten af 2. halvleg. 
Vi viser, at vi er et bedre hold end Lyngby, og det glæder mig at vi spiller fremad i alle 60 minutter, hvilket måltavlen også afspejler med 34 scoringer. Stor ros til holdet for en god start og en flot indsats. Nu glæder jeg mig til næste opgave på torsdag i Gudme”, udtaler han til Hadsten Håndbolds hjemmeside.

Næste opgave er torsdag d. 10/9 på udebane imod Gudme HK, der i første runde røg ind i et stort nederlag imod oprykningsfavoritterne og liganedrykkerne EH Aalborg på 32-18. Kampen kan følges på www.tophaandbold.dk,via livescore. 

Målscorer: 
Mathilde Pedersen 7
Helle Walentin 7
Anne Berggreen 5
Josefine Thorsted 5
Majken Nielsen 4
Mathilde Strunge 3
Stine Schmidt 2
Sofie Ladekjær 1

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler