27. juli 2024

Schmidt: Forventer en hård kamp

I morgen eftermiddag er der endnu engang kamp i vestjyskBANK Arene, når Hadsten Håndbold møder DHG Odense i kvindernes 1. division. Efter to kampe mod tætte kampe mod henholdsvis Ringkøbing og SønderjyskE, så tegner kampen i morgen til at blive mindst lige så tæt, da DHG lige nu, bestemt er et hold, som man bør forvente, vil give Hadsten kamp til stregen.

“Jeg forventer at det bliver en utrolig hård og tæt kamp, da DHG er en svær modstander. Men vi har bevist, at hvis vi står sammen og kæmper hårdt, så kan vi slå alle – hvilket også gør at jeg tror på vi kan slå DHG imorgen”, udtaler Stine Schmidt, der i de seneste kampe virkelig har fået skudarmen indstillet med mange mål.

DHG indtager lige nu 4. pladsen i rækken, så det er i den grad en periode med tophold der står på programmet. Venstre backen beretter om god stemning i truppen, og at holdet tror fuldt og fast på, at sejren er inde for rækkevidde.

“Fokus ligger 100 % hos os selv. Vi skal tage de gode takter med fra kampene mod SønderjyskE og Ringkøbing, hvor vi har bevist at vi sagtens kan spille op med topholdene. 
Herudover ved jeg, at med den fantastiske opbakning fra vestjyskBANK Arena, vores fantastiske fanklub og den gejst imellem pigerne, så er vi allerede et godt stykke på vej mod en sejr. Det bliver en svær opgave, men vi er helt klar til at give den gas”, slutter Stine af. 

Kampen spilles klokken 14.00 og kan følges live her på ByensNyt.dk med efterfølgende reaktioner fra nogle af kampens aktører.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler