27. juli 2024

Stregspiller skifter til Ligaklub

Endnu en Hadsten Håndbold spiller skifter til en ligaklub. Denne gang er det Ida Jespersen, der står for tur.

Det er ikke mange dage siden, at Hadsten Håndbold ellers meldte ud, at den rutinerede stregspiller fortsatte i klubben, men nu er det altså ændret til et exit.

”Det kom lidt pludseligt, efter jeg havde sagt ”go” til en sæson mere her i Hadsten. Efter nøje overvejelser, måtte jeg dog konstaterer, at det var for godt til at sige nej i denne omgang. Jeg tror på, at det her skridt er det rigtige for mig lige nu, så derfor blev jeg også nød til at give det chancen”, udtaler Ida til klubbens hjemmeside.

Ida kom til klubben efter et år i tysk håndbold og før det FC Midtjylland. I tiden i Hadsten var Ida bl.a. en del af holdet, som var utrolig tæt på at rykke op i Dameligaen for efterhånden 3 år siden.
Undervejs har Ida ikke blot udviklet sig til en kulturbærer på holdet, men også en fanklub-favorit, fordi man aldrig er i tvivl om Ida giver sit absolut ypperste og kæmper hvert sekund af kampene i vestjyskBANK Arena.

Savnet af Hadsten Håndbold bliver også stort for Ida. 
”Jeg har elsket hvert et sekund i klubben. Det har været nogle rigtig gode år, men et godt setup omkring holdet og nogle rigtig gode mennesker rundt i hele klubben, hvor sammenholdet fra ungdom og op til os, er helt fantastisk.
Jeg kommer til at savne det helt unikke sammenhold vi har haft på holdet igennem årene. Men jeg håber at kunne få passet ind at kigge forbi til et par hjemmekampe i løbet af den kommende sæson”, slutter Ida af.

I følge ByensNyt.dks oplysninger, så skifter Ida til oprykkerne fra Vendsyssel, der har den tidligere Hadsten Håndbold-træner, Kent Ballegaard, i spidsen.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler