Hadsten Hawks har gennem de senere år markeret sig stærkt i ungdomsrækkerne, og søndag, er der mulighed for at se tre af disse hold. Det hele starter klokken 09.30, blandt andet med U13-holdet, mens U17 landsdækkende række spiller mod Næstved klokken 13.30. Søndagen bliver afsluttet med U15 mesterrække, der spiller mod Svendborg Rabbits klokken 15.30.
Så der er linet op til masser af topbasket hele søndag. Der er gratis entré, og med en vejrudsigt der melder om blæsevejr hele dagen, så kunne en tur i hallen måske være god underholdning her i december.