7. september 2024

Nordea Fonden i gavehumør – 75.000 kroner til HSK Fodbold

HSK Fodbold har en drøm om, at der ved siden af deres nye kunstgræsbane, skal anlægges en aktivitetsbane til børn i alle aldre, og i dag modtog de et godt bidrag til denne plan.

Filialdirektør i Nordea Hadsten, Simon Svensson, var den glade giver på vegne af Nordea Fonden, der hvert år deler over 150 millioner ud til gode formål over hele landet. Tidligere i år, har Favrskov Rideklub og Hadsten Hawks også modtaget donationer til forskellige aktiviteter.

“Jeg kan kun opfordre til, at man benytter sig af muligheden for at søge om midler. Det er forholdsvis simpelt, og man får svar inden for en overskuelig tidshorisont. Nordea Fonden deler rigtig mange penge ud, og jeg kan allerede godt afsløre, at der er mere på vej i år til 8370 Hadsten, som vi løfter sløret for om ikke så lang tid”, fortæller Simon Svensson til ByensNyt.dk.

HSK Fodbold har ikke hele finasieringen på plads, men med dagens donation, er man kommet godt i gang.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler