6. december 2024

Så er tennissæsonen i gang

Vejret har egentligt egnet sig fint til tennis den sidste måneds tid, men grundet Corona, har sæsonen indtil nu været suspenderet.

Nu har DGI og DIF så besluttet, at mange udendørs idrætsgrene, hvor der er god afstand mellem de udøvende, kan starte op. Det gælder blandt andet petanque, der kan spilles ved Østervangskolen og altså også tennis, der holder til ved Gordonhaven. Så trænger du til noget motion, der ikke lige er en løbe eller cykeltur, så kunne tennis jo være en oplagt mulighed.

Klubben har hele fem baner og har eksisteret siden 1926, så det er en særdeles traditionsrig klub. Der er normalt flere forskellige træningshold, men de er indtil videre ikke sat i gang, dog er der åbnet op for, at små hold op til fire spillere, kan modtage træning, hvilket overvejes i øjeblikket.

Se mere om klubben, blandt andet kontingent på www.hadstentennis.dk

Der er sat håndspritdispenser op ved klubhuset, så man både før og efter kamp, kan desinficere sine hænder

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler