Mandag 17. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Stort motionscykelløb kører gennem Favrskov

Den 30. august kører et stort motionscykelfelt gennem flere byer i Favrskov

Søndag den 30. august cykler op mod 800 cyklister gennem dele af Favrskov Kommune bl.a. Røved, Clausholm, Hvalløs, Voldum, Vissing, Nørre Galten, Lerbjerg, Svejstrup, Lyngå, Skjød, Pøt Mølle, Tinning, Vitten, Vivild, Over Hadsten, Sandby, Hår, Tåstrup, og Grundfør. De deltager i det nye motionscykelløb Aarhus Cykeltour.

Vejene bliver ikke som udgangspunkt spærret af, men cykelløbet kan påvirke fremkommeligheden, når rytterne cykler igennem kommunen. Der kan i perioder forekomme mange cyklister på vejene i området. I Skjød er der blandt andet energidepot som arrangeres i samarbejde med Skjød Forsamlingshus og Skjød Borgerforening.

Aarhus Cykeltour har start og mål på Pier 3 i Aarhus. Og motionscyklisterne deltager på ruter på henholdsvis 80 og 160 kilometer.

Cyklisterne forventes at befinde sig i Favrskov Kommune i tidsrummet cirka kl. 10:15 – 15:30. Trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme, holde god afstand, udvise tålmodighed eller om muligt finde en alternativ vej uden om cykelløbet. 

Cykelruterne kan ses på løbets hjemmeside: https://aarhuscykeltour.dk/trafikinformation/

Ruten vil på dagen være markeret med skilte, og officials samt BMW Race Marshals vil være placeret på udvalgte steder. De vejleder deltagerne, men den almindelige færdselslov gælder under hele arrangementet. Trafikofficials og BMW Race Marshals har dog mulighed for at standse og starte den offentlige trafik kortvarigt, hvis det vurderes nødvendigt for den fælles sikkerhed.

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.