Århusvej i Søften spærres i tre dage i dagtimerne

I uge 11 testede Favrskov Kommune det nye lyssignal på Århusvej af, hvilket gav visse trafikale udfordringer, og i næste uge er der så nye udfordringer.

Her vil dele af Århusvej nemlig være spærret mellem klokken 9-14 fra mandag til onsdag (30. marts-1. april). Spærringen medfører at der i perioden vil være omkørsel via Alfa og Beta i Søften Erhverv.

Spærringen skyldes at der i forbindelsen med udvidelsen af Århusvej, skal graves ledninger på tværs af Århusvej på strækningen mellem de to signalanlæg ved Alfa og Beta, oplyser Favrskov Kommune på deres hjemmeside.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler