4. oktober 2024

Hør beretning om livet som politisk flygtning

Til eftermiddagsmøde i Hinnerup Sognegård, tirsdag d. 17. oktober kl. 14.00 fortæller Nicolae Matei “Fra kommunismens fængsler til idyllen i Hinnerup ”   

Nicolae fortæller om det stadigt aktuelle emne, kommunismen, og om problematikken med integration af udlændinge i Danmark. Han fortæller om sin baggrund for at flygte fra Rumænien, om selve flugten og om ankomsten til Danmark, Sandholmlejren og om sin nye tilværelse i Danmark. Desuden fortæller han om sit forfatterskab, især “En flygtning i paradis” og “Jeg elsker Danmark.”

Nicolae er født i Rumænien, politisk flygtning siden 1986. Forfatter, medlem af Lions Club og frivillig i Røde Kors i Hinnerup.  

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler