12. juli 2025

Nyt liv på Baltzergården i Søften

ByensNyt har været forbi Baltzergården i Søften. Der er glædeligt nyt for de mange af os, der traditionen tro har kombineret indkøb af juletræer med besøg i den hyggelig julestue. De senere år har der været en stigende stilhed over gården, hvor butiksområdet var lejet ud. Det er dog slut nu.

1. september i år flyttede et nyt ungt par ind på gården sammen med deres 2 små børn. Kasper (34) og Julie (30) Risom Glarbo har overtaget gården med en ambition om at gøre stedet til et særligt sted for området. I første omgang med traditionel salg af juletræer og en hyggelig og varm julestue med udsalg af bl.a. adventskranse. Fokus og ambitioner har dog fået en nyt hak opad.

Ambitionen er ud over at have den traditionelle gårdbutik, at etableret en café, hvor kunder kan få kage, kaffe og på sigt en frokost. Kasper og Julie går meget op i, at alt skal være i højeste kvalitet og naturligvis bygget over et økologisk fundament. 

For nuværende er flere lokaler lejet ud til anden side, men parret ser en fremtidig mulighed for på sigt at kunne danne ramme om selskaber og koncerter i egne lokaler. Derudover giver de store udendørsarealer muligheder for større udfoldelser, og Kasper har allerede planer om at etablere en DiscGolf bane. En sport der i de senere år er blevet en meget populær sport i Danmark. Måske vil fremtiden også byde på Glamping, en moderne form for luksuriøs camping i etablerede luksustelte med indbygget pejs og andre bekvemmeligheder. Måske bliver der også mulighed for en sø/bassin, som gæster kan bade i.

Foto: Michael Hejlskov

Pladsmæssigt er der i al fald muligheder, og gå-på-mod har parret i rigelig målestok, så mon ikke vi kommer til at se en kærkommen udvikling på gården.

I det nye år vil Julie desuden starte op som dagplejer med udgangspunkt i ejendommen, og som efternavnet antyder er deres nærmeste nabo også bedsteforældre til børnene, hvilket giver storslåede muligheder for et nærliggende samarbejde og støtte til parrets mange og spændende projekter.

Vi ønsker dem i al fald held og lykke med projekterne, og glæder os over fortsat at kunne nyde julehyggen på gården. 

Michael Hejlskov Jacobsen
Michael Hejlskov Jacobsen
Michael har boet i Hinnerup siden 2001, hvor han flyttede til kommunen med sin kone og to drenge. Det er også herfra han driver sine virksomheder, hvorigennem han har god kontakt til mange virksomheder i området. Han sætter stor pris på området, der dels byder på dejlig natur, mangfoldige oplevelser og et aktivt fritidstilbud fra flere foreninger. Gennem årene har Michael været en aktiv del i flere foreninger, og sidder i dag som næstformand i FOU (Folkeoplysningsudvalget), Favrskov Idrætssamvirke, og som formand for Red Barnet i Favrskov. Som del af ByensNyt vil han bistå med små artikler og nyheder, og være aktiv på redaktionelt stof for hele 8382.

Relaterede artikler