Før sommerferien flyttede Røde Kors i Hinnerup deres butik og café ind i nye lokaler i Vibe Centret, hvor de nu har planer om nye aktiviteter. Et af disse tiltag er et seniorfællesskab i Røde Kors Caféen
Røde Kors Hadsten-Hinnerup vil gerne lave et nyt senior-fællesskab i Røde Kors Cafeen i Hinnerup og søger derfor frivillige til at hjælpe.
“Vi håber, at cafeen kan være åben mandage i lige uger kl. 13.30 – 15.00 med start i oktober 2025. Vi vil gerne kunne tilbyde kaffe/te og hjemmebag. I den forbindelse vil vi gerne finde en gruppe af frivillige caféværter, som kan hjælpe på skift. Man kan også hjælpe på andre måder fx ved at bage til cafeen eller hente borgere, som ikke selv kan komme derhen”, lyder det fra Røde Kors i Hinnerup.
Der afholdes informationsmøde mandag den 8. september kl. 13.30 – 14.30 i Røde Kors Cafeen, Pakhusvej 3 i Hinnerup.














