Gennem ti år har Skafferiet, med Jon Ahrensbach i spidsen, leveret god og spændende mad til borgerne i Hinnerup og omegn, men i et opslag på Facebook og via deres nyhedsbrev fortæller de, at det nu er slut for en stund.
Gennem ti år har Skafferiet holdt til på Jernbanegade i Hinnerup, lige ved siden af Hinnerup Station, hvor man til en start lavede spændende hverdagsretter og mad ud af huset og stedet har løbende lavet nye tiltag, blandt andet med Kaffebaren og eget bageri.
I dag er det primært mad ud af huset og bageriet der er drivkraften i Skafferiet, men altså ikke fra Jernbanegade længere. Skafferiet skriver at de snart er klar til at præsentere deres nye lokation, og at man, indtil det hele er på plads i oktober, ikke tager flere selskaber ind i bogen. ByensNyt kan dog allerede nu afsløre, hvor Skafferiet flytter hen. Det kan du læse mere om her: ByensNyt erfarer: Ny forpagter på plads i Sløjfen