I ByensNyts føljeton med lokale profiler “Tæt På” har vi i dag stille vores 8 faste spørgsmål til byrådskandidaten Lone Glarbo, der stiller op for Venstre.
Stilling: Optiker siden 2017, tidligere uddannet cand.mere.aud og har arbejdet som økonomichef og skatterevisor
Hvor længe har du boet i 8382?
Vokset op i Vendsyssel, studeret i Århus og flyttet til 8382 i 1994.
Hvad er du mest glad for ved at bo i 8382?
Jeg flyttede til Hinnerup, da der var virkelig gode muligheder for børnefamilier, med pasningsgaranti, gode børnehaver, skoler, stisystemer, masser af fritidsliv, svømmehal, bibliotek, haller og foreninger. Det har vist sig, at være det helt rigtige valg, de 2 første, af vores sammenbragte 6 børn, er flyttet tilbage til 8382, og det er vel det bedste kvalitetsstempel 8382 kan få.
Benytter du dig af de lokale kulturtilbud i 8382?
Jeg er ikke specielt kulturel, men når der er forskellige arrangementer i lokalområdet, kigger jeg ofte forbi Personligt er jeg overvejende tilfreds med, at besøge Aarhus til større arrangementer. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal have et varieret udbud i Favrskov, men at vi bør komme profitere vores beliggenhed tæt på Aarhus, som kan trække det store opland.
Hvis ja, hvilke?
Biograf, biblioteker, foredrag og musikarrangementer. Jeg nyder jo meget vores skove, mtb-spor, trækstien omkring Kongensbro og Ulstrup. Jeg sætter stor pris på de små og store naturoplevelser, når jeg kommer rundt på min cykel, så på den måde er ”natur-kulturen”, meget vigtig for mig. Som politiker kan jeg netop være med til at gøre en forskel her, for når jeg kigger ud over egen næsetip, så har vi jo virkelig meget smuk natur i kommunen, specielt når jeg kigger mod vest. Jeg håber meget at vi får gjort Trækstien ”vandfri”, så man kan bruge hele turen hele året..
Dyrker du sport/motion i 8382?
Jeg er selv medlem af TeamSøften, hvor jeg cykler på landevej og på skov, spor og stier på mountainbike.
Jeg bruger naturen både alene, sammen med andre og sammen med børnebørn.
Jeg har i perioder brugt svømmehallen meget. Jeg er tidligere medlem af Hinnerupløberne. Mine børn har gået til mange forskellige fritidsaktiviter, såsom fodbold, ridning, svømning, løb, håndbold, badminton og sikkert også andre ting.
Har cyklet med TeamRotaryFavrskov til Paris 4 gange.
Jeg holder meget af at gå ture i vores skove og på de mange stier rundt omkring i kommunen.
Har du et sted i 8382, som betyder noget særligt for dig?
Der er mange naturskønne steder i Favrskov, både steder hvor mine cykler og mine vandrestøvler fører mig hen.
Lading Sø er altid et hit, En sti rundt om Lading Sø kunne også været et meget stort ønske, vi deler den med Skanderborg Kommune og det har vist sig, ikke at være helt så enkelt.
Linen i Frisenborgskoven er vidunderlig, MTB sporet bag Hinnerup Bibliotek er skønt til både cykling og gåture. Himmerigskoven er også ganske skøn og stierne deroppe bliver flittigt brugt.
Jeg ELSKER simpelthen blomstrende grøftekanter, og stopper op HVER gang jeg kommer til en, for at fotografere, de findes heldigvis flere og flere steder.
Har du et godt tip til folk der lige er flyttet til 8382-området eller måske et tip, som alle bare burde kende til?
Køb en cykel, og brug skovene, stierne og de små veje til at komme rundt. Man oplever så mange ting fra en cykelsadel, som man normalt bare suser forbi. De første blomster som kommer, er jo markerne som bliver grønne, den smukke gule raps, valmuerne, kornblomsterne, solsikkerne, lupinerne, syrenerne og så videre.
https//www.facebookcom/LoneGlarbo
8382 har jo det meste, men er der noget som du savner?
Skovlegepladser, legepladser i vores byer som kan være samlingssteder, gerne sammen med de fitnessredskaber, jeg selv foreslog tilbage i 2014-2015 og som nu er skudt op flere steder i kommunen.
Fysiske rum til de unge om sommeren, hvor de kan hygge og være sammen. Vi har ikke samlingssteder til de unge i 8382, og det mangler de, så det mangler vi alle.
Ellers er jeg generelt godt tilfreds med vores plads i smørhullet.