27. juli 2024

Tæt på Martin Hager Andersen

I ByensNyts faste føljeton Tæt På kaster vi lys på en lokal profil. Denne gang kommer svarene på vores spørgsmål fra den lokale byrådskandidat for liste A, Martin Hager Andersen, der er uddannet folkeskolelærer i Århus i 2007. Martin arbejder på Søndervangskolen i Hammel, og har gjort det siden endt uddannelse i netop 2007.

Stilling: Har siden 2009 ud over at være skolelærer også fungeret som skolens arbejdsmiljørepræsentant. Sidder i SMU skole og i HMU som arbejdsmiljørepræsentant for alle offentlige ansatte i Favrskov kommune.

Hvor længe har du boet i 8382?

Jeg er født og opvokset i Hinnerup. Jeg blev født i 1982 og har i min barn – og ungdom boet på Tranevej.

Jeg flyttede tilbage til Hinnerup med min egen familie i 2011 hvor vi først boede i boligforening på Fuglebakken og sidenhen er vi flyttet til Udsigten.

Hvad er du mest glad for ved at bo i 8382?

Jeg er glad for børneinstitutionerne i Hinnerup. Jeg har selv gået i dagpleje, børnehave og folkeskole i byen. Det husker jeg som trygt og godt og det er sammen opfattelse jeg har af institutionerne nu jeg er blevet forældre.

Hinnerup har et rigt udbud af foreninger til børn, unge og voksne. Foreninger som bragte glæde i min egen fritid som barn/ung og som mine 2 piger også nyder godt af.

At vi har både en svømmehal og et meget velfungerende bibliotek er nogle af de steder som vi som familie skatter meget højt.

Placeringen, geografisk, i forhold til både Århus, Randers og Silkeborg er hele familien meget glad for. Det tager ikke lang tid at komme ind til en storby for at shoppe.  

Benytter du dig af de lokale kulturtilbud i 8382?

Biblioteket, arrangementer for børn og unge i Uhrsalen

Dyrker du sport/motion i 8382?

Efter at jeg er blevet far er foreningsidrættens fastsatte tidsintervaller blevet mig svære at overholde. Så nej for tiden dyrker jeg kun motionsløb – alene. løber gerne 3 gange om ugen og har mindst 2 halvmaratons i kalenderen pr år.

Tidligere har jeg dyrket både badminton, fodbold og konkurrencesvømning i Hinnerup.

Har du et sted i 8382, som betyder noget særligt for dig?

Boldbanerne ved HH hallen samt HH- og Rønbæk hallen står som steder i Hinnerup der har betydet noget særligt. Jeg blev som 14 årig badmintontræner i HOG og har tilbragt uendelig mange timer i de 2 haller som ungdomstræner, og som spiller. Det var nok igennem trænergerningen i HOG badminton at jeg fandt ud af at jeg skulle være skolelærer.

8382 har jo det meste, men er der noget som du savner?

Jeg kunne godt drømme om, at Hinnerup fik en udendørs skaterpark

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler