Traditionen tro afvikles der i juni Djurslands Bank Løbet, som arrangeres af Hinnerup Løberne. I år er det 12. juni, at startskuddet går fra Storegade.
Der er lagt op til en herlig aften i Hinnerup midtby for hele familien, når Hinnerup Løberne i morgen aften afholder Djurslands Bank Løbet, i og omkring Hinnerup midtby. I bedste Royal Run stil, er der ruter for enhver smag, startende med 2,5 km. for børn samt 5 og 10 km. for unge og voksne, mens der også er 4. km walk.
Der er stadig åbent for tilmelding, og man kan tilmed bestille en picnickurv som kan nydes enten før eller efter løbet. Børneløbet starter klokken 17.30, mens de andre distancer sættes i gang klokken 18.30.
Tilmelding til løbet kan ske på Hinnerup Løbernes hjemmeside.














