25. januar 2025

75 nye lejligheder godt på vej i Thorasdal

Om godt et år står 75 nye lejligheder klar i det område der har fået navnet Thorasdal, og man er nu så langt, at der i går blev holdt rejsegilde i det gode vejr.

Man får ikke en meget mere central placering i Hinnerup, end de 75 lejligheder der lige nu er under opførelse, og som i går blev fejret med et rejsegilde. Det er boligselskabet AL2Bolig der står for byggeriet af de nye lejligheder, hvor godt 800 personer allerede nu er skrevet op. Der bliver fire kategorier af lejligheder fra 2-5 rum, og hvis planen holdes, står lejlighederne klar til juni 2025.

Til rejsegildet var borgmester Lars Storgaard forbi og holdt tale, og han glæder sig, sammen med de mange på ventelisten, til at lejlighederne står færdige. Herefter var der naturligvis både pølsevogn samt kolde øl og vand til de mange fremmødte.

Foto: Favrskov Kommune
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler