9. august 2022

Hinnerup er en by der gerne vil fremad

Flemming Tang overtog Skousen i Hinnerup i september 2020, mens corona var på sit højeste. Til trods for det, fortæller han til ByensNyt, at han har fået en rigtig fin start og han oplever at Hinnerup er en by, der gerne vil fremad og han oplever samtidig, at butikken sagtens kan dække hele Favrskov herfra.

Flemming Tang valgte at købe Skousen i Hinnerup fordi han efter en årrække med butik i Århus havde et stort ønsket om at vende tilbage til sine rødder i lokalsamfundet, hvor han er vokset op. Flemmings far solgte sin butik Hadsten hushjælp efter 50 år og det fik ham til at gruble en hel del over fremtiden: “Følelsen af at der mangler noget mere lokalt forankret end min butik i Århus, begyndte at tage form. Jeg solgte derfor også selv butikken i Århus. Med de mange trofaste Hushjælpen kunder over 50 år, og de mange som flyttede deres handel med til Århus efter lukningen i Hadsten,  påbegyndte jeg opbygningen af den nuværende Skousen butik. At placeringen lige netop blev Hinnerup, var fordi Skousen agenturet allerede var placeret der, så det var oplæg” fortæller han.

“Købsmønstret i Favrskov Kommune har ændret sig markant gennem de sidste 10 år. Handlen som i min barndom var meget opdelt i den enkelte bys område, har nu ændret karakter til at dække Favrskov Kommune som helhed. Kunderne har med de mange flotte og gode lokale butikker i kommunen, ændret deres handelsmønster, så det omfatter Favrskov som en helhed og det nyder jeg og andre godt af” mener han.

Han finder at Skousen har en stærk markedsføringsprofil, netop møntet på lokal handel, hvor man kan snakke med personalet, få hjælp til alle serviceydelser, og endda en god snak om gamle dage og kommunens tilstand og så har det et godt udvalg.

“Vi sælger hårde hvidevarer og små apparater, udarbejder byggetilbud og tilbyder handel til erhvervskunder. Netop nu i skrivende stund er jeg efter 1½ år ved at implementere køkken og bad som Hadsten Hushjælp havde det i gamle dage” siger han
De seneste 5 år har Hadsten Hushjælp alene været orienteret mod erhverv uden butik og den del af forretningen er nu ed at blive genetableret som det nye ben i Hinnerup sammen med Skousen butikken.

“Med kombi butikken glæder jeg mig, sammen med mine lige nu tre kolleger til at kunne tilbyde alt fra gør-det-selv køkken og bad, samt totalløsninger med alt fra gulv til loft”.

Vi spurgte Flemming om, hvordan han har oplevet starten i Hinnerup? “Jeg må sige, at kunderne har taget rigtig godt imod både mig og den nye Skousen butik, og at begyndelsen og kundernes ønske om at kunne handle lokalt har givet os en god start, selv på trods af Corona”.

“At jeg så også er begunstiget af, at Jane Møller (sælger/kontor) og Jørn Thomsen (chauffør) fra den gamle Hadsten butik, stadig væk er der til at servicere alle vores gamle og nye kunder, er jo kun noget jeg kunne drømme om” fortæller han ærligt.
“De har været et helt arbejdsliv i familiens Tang familie virksomhed, og jeg tror ikke mange erhvervsdrivende har været så heldige, og her ved jeg, at ikke bare jeg, men også kunderne er i de bedste hænder”.

“Det er min klare oplevelse, at Hinnerup er en meget spændende handelsby, med en stærk dynamik” mener Flemming. “Der er rigtig mange dygtige og hårdtarbejdende kollegaer rundt om i butikkerne. Det er en by som gerne vil fremad, og som med de nuværende butikstyper kan dække næsten alt for byens beboere. Der er et væld af aktiviteter over året, som handelstandsforeningen står for, og der er en utrolig opbakning til byens foreningsliv samt unge som ældre” afslutter Flemming

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler