Snart er der blot et enkelt pengeinstitut i Hinnerup, fordi til september lukker Nordea deres afdeling i byen, og slår den sammen med afdelingen i Risskov.
Nordea begrunder i et brev til deres kunder i Hinnerup flytningen med, at man fremover vil kunne tilbyde længere åbningstider, 10-16, mod 10-13 i Hinnerup afdelingen, og fortæller samtidig, at også hæveautomaten nedlægges. Afdelingen lukker 2. september, og har indtil da åbent som normalt.
Herefter er der blot Djurslands Bank tilbage i Hinnerup, efter at Sparekassen Kronjylland lukkede deres filial i 2022.