17. september 2024

Ny journalist skal fortælle flere gode historier om Hinnerup

Sommeren over forstærker Byens Nyt-redaktionen sig med en ny journalist, der kommer til at skrive historier fra 8382.

Hos Byens Nyt har vi sat os for, at der skal fortælles endnu flere gode historier fra Hinnerup og omegn. Derfor har vi netop hentet journalist Thomas Holm ind, der har erfaring med gode, lokale historier. 

“Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Jeg har allerede været ved at se lidt på, hvad der rør sig i 8382, og det ser spændende ud,” fortæller Thomas Holm.

Thomas kommer med en baggrund i lokaljournalistik, hvor han blandt andet har været dagbladsjournalist på Vestsjælland, og det er i det lokale, at journalistens passion ligger. 

“Det fede ved at skrive og beskæftige sig med lokale historier er, at man kan komme helt ind under huden på et lokalområde og mærke pulsen der, hvor man er. Og så holder jeg meget af at fortælle alle de gode historier, som findes uden for de største byer,” fortæller han og fortsætter: 

“Jeg har selvfølgelig ikke det største kendskab til området endnu, så hvis man sidder i Hinnerup eller omegn med en god historie, så håber jeg, at man vil give lyd.”

Du kan kontakte Thomas på mail holmnielsenthomas@gmail.com eller telefon 53822873.

Thomas er indtil videre at finde på Byensnyt.dk de næste 5 uger. 

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler