Siden 2017 har Birgit Marie Christensen fra Søften været medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland, og til valget senere i år, er den socialdemokratiske politiker igen at finde på stemmesedlen.
Birgit Marie Christensen, der oprindeligt er uddannet sygeplejerske og frem til sin pension arbejdede på Hammel Neurocenter, har i sin politiske karriere haft fokus på sundhedsområdet, herunder lighed i sundhed, borgerinddragelse, forbedring af arbejdsmiljøet i sundhedsvæsenet samt forebyggelse inden for psykiatrien blandt børn og unge. I regionen arbejder hun lige nu med Hospitalsudvalget
Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg og Udvalg for nære sundhedstilbud.
Derudover har hun flere bestyrelsesposter, blandt andet for Hospice Djursland samt Strandbakkehuset børne- og ungehospice.
Når der til november atter er valg til Regionsrådet, stiler hun dermed efter en tredje periode som folkevalgt, hvor hun denne gang skal duellere med blandt andet Nils Borring om en plads i Regionsrådet, der bliver minimeret fra 41 til 31 pladser. Nils Borring, der tidligere har haft 12 år på posten som borgmester i Favrskov, meddelte i fredags, at han ikke genopstiller til byrådet i Favrskov, men at han i stedet vil gå efter en plads i Regionsrådet for Socialdemokraterne.