Uhresalen danner d. 4. april kl. 19-21 rammen om Favrskov Kommunes stormøde om klimaet
Favrskov Kommune får til efteråret den mest omfattende og ambitiøse klimaplan til dato. Med Klimaplan 2050 skal Favrskov Kommune blive CO2-neutral i 2050 og det kræver en lang række forskellige indsatser.
Denne aften kan du høre mere om de indsatser, der allerede er sat i søen og hvilken retning de kommende klimaindsatser skal gå i.
Favrskov Kommunes Natur og Miljøchef, Dennis Jensen, vil føre dig gennem aftenen, hvor du kan du blandt andet får svar på:
- Hvad er DK2020 og hvad har det at gøre med Klimaplan 2050?
- Hvor langt er Klimaplan 2050 og hvad skal der ske fremadrettet?
- Hvilke greb arbejder Favrskov Kommune med indenfor klimaområdet?
Vi runder aftenen af med at tage en dialog om, hvordan du vil være med til at forme Klimaplan 2050 fremover.
Der bliver serveret kaffe, te og kage.
Arrangør: Favrskov Kommune
Sted: Uhre-salen, Hinnerup Bibliotek & Kulturhus
Tidspunkt: Mandag d. 4. april kl. 19.00-21.00
Pris: Gratis – husk tilmelding
Tilmelding: Senest fredag d. 1. april til Stine Lykke Holt på stlh@favrskov.dk