21. april 2025

Vær med til at gøre Hinnerup fri for affald på lørdag

Generelt er folk gode til at smide deres skrald ud de rigtige steder, men desværre bliver der også efterladt skrald i vores allesammens natur og på gader og stræder. Det vil Røde Kors Hadsten-Hinnerup forsøge at gøre noget ved.

Derfor opfordrer foreningen alle i Hinnerup og omegn til at deltage på lørdag, hvor de arrangerer affaldsindsamling i byen. Samtidig opfordrer de folk til at få gjort forårsrent derhjemme, og medbringe det man ikke selv bruger længere til Bygge-Genbrug, hvor indsamlingen starter.

Man får udleveret poser og tænger til brug ved affaldsindsamlingen, der starter klokken 10 og sluttes af klokken 13 med en forfriskning. Røde Kors Bygge-Genbrug, der var Danmarks første genbrugsbyggemarked, ligger på Samsøvej 16 i Hinnerup, og tilmelding er ikke nødvendig, man møder bare op.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler