Fredag d. 28. oktober kl. 19.30 er der lagt op til en festlig aften i Uhresalen i Hinnerup med Anne Dorte Michelsen.
Anne Dorte Michelsens nye koncert/show: GENFUNDNE SANGE samler trådene fra en lang, lang række store, kendte og mindre kendte sange, skrevet undervejs gennem de mange år; fra ung pige til danmarkskendt popstjerne, til mor, til voksent menneske. Alt kædet sammen med overraskende og humoristiske fortællinger fra livet, der lå – og ligger – bag.
I GENFUNDNE SANGE tager Anne Dorte Michelsen det fulde musikalske ejerskab over sit værk, og spiller selv sine sange på klaver og guitar. Til at bibringe musikken yderligere dynamik, og dybde, bliver der skabt et komplet lyd design i samarbejde med lyd designer Sebastian V. Olsen, og på scenen: Jon Grundtvig og Annika Askman sammen med Anne Dorte Michelsen på klaver, guitar og vokal. Glæd jer til et genhør med de store hits gennem årerne, som ”Magneter” og ”Ud under åben himmel”.