Garden afholder jubilæumsfejringen i Rønbækhallen 15. april.
Hinnerup Garden fylder 40 år, og det skal 15. april “fejres med maner” i Rønbækhallen. Dagens endelige program er ikke på plads, men vil indeholde jubilæumskoncert og fest. Både nuværende og tidligere medlemmer af garden inviteres til begivenheden.
ByensNyt orienterer yderligere, så snart der kommer flere informationer.
Siden stiftelsen i 1983 er Hinnerup Garden vokset til i dag at bestå af ca. 50 medlemmer fra otte år og opefter. De er fordelt på de fire enheder Grundskolen, Junior Garden, Trommekorpset og Brass Bandet.