I den kommende weekend er der EM for Brass Bands I den østrigske by Linz, og her er Hinnerup Garden stærkt repræsenteret i Det Danske Ungdoms Brass Band.
Hele fem medlemmer af Hinnerup Garden drager i denne uge til Linz i Østrig, hvor de skal deltage i EM for Brass Bands sammen med Det Danske Ungdoms Brass Band.
Deltagerne er Aske Dybtved Kjærgaard, Johan Valentin, Laurits Valentin, Anne Louise Kjeldsen og Mathilde Tilsted Hansen. De har alle fået deres musikalske opdragelse i Hinnerup Garden og har nydt godt af den talentudvikling som har fundet sted igennem en længere årrække i garden.
“Aske, som spiller slagtøj i garden, får den store fornøjelse at repræsentere Danmark i et Europæisk Ungdoms Brass Band. Dette kan sammenlignes med et europæisk all-star-hold med deltagere fra hele Europa. De er samlet en hel uge. Første del af ugen bliver brugt på at øve sig sammen og i løbet af selve mesterskaberne spiller de en række koncerter”, lyder det fra Hinnerup Garden.
Med til mesterskaberne er yderligere 5 deltagere, som har fået deres musikalske opdragelse i Hinnerup Garden, men nu spille andre steder. Leder på turen er Hinnerup Gardens dirigent, Michelle Søndergaard Knudsen













