14. februar 2026

HYBRID – ny udstilling på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus

Fra d. 15. januar-19. februar kan du opleve en skæv, sjov og surrealistisk udstilling med illustrator Martin Røes i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus.

Martin Røes er freelance illustrator, og har bl.a. lavet mange forsideillustrationer til bøger og lydbøger, men han udstiller også sine malerier og tegninger, som har afsæt i hybrider, hvor grænserne mellem det levende og det skabte opløses. I værkerne mødes natur/kultur og krop/konstruktion.

Værkerne undersøger, hvad der sker, når de kategorier, som vi normalt bruger til at forstå verden – menneske/dyr, natur/kultur, organisk/kunstigt – smelter sammen. 

Han eksperimenterer med at koble naturen/kulturen og mennesker/dyr på en humoristisk og surrealistisk måde. F.eks. giraffer der fremstår som kraner på havneområdet, der således transformeres til en savanne.

Udstillingen åbner med en fernisering torsdag 15. januar kl. 16.00 – hvor alle er velkommen til at kigge forbi Uhresalen, drikke et glas bobler og hilse på Martin Røes. 

Pressefoto
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler