27. juli 2024

Kom til åben øveaften i Hinnerupkoret

Det siges, at man bliver glad i låget af at synge og torsdag d. 20. januar kan du prøve kræfter med flot korsang til åben øveaften kl. 19.00-21.30 på Rønbækskolen.

Hinnerup Koret er et rummeligt og ambitiøs kor, forankret i Hinnerup og korets dirigent er Alexander Damsgaard, kendt fra Klemens Knejterne. Koret afholder eller medvirker i 2-3 koncerter om året og synger både rytmisk og klassisk musik.

Flere sangere som har været med siden korets start i 1978 og der kommer løbende nye sangere til. Lige nu har du også mulighed for at blive medlem af koret og alle er velkomne.

Hinnerupkoret har i mange år haft et samarbejde med et venskabskor i Kungsbacka i Sverige, hvor man ca. hvert andet år mødes på skift hos hinanden over en weekend og øver op til en stor fælles koncert.

I år lancerer Hinnerupkoret endvidere Favrskov Korfestival – som er en helt ny kulturevent i Favrskov kommune.

Visionen for festivalen er at give alle kor i Favrskov kommune et årligt fælles arrangement, hvor korene kan promovere sig selv og promovere korsang generelt. Efter en årrække at have levet lidt stille er kor og sang for alvor på vej frem igen bl.a. foråsaget af Coronaperiodens fællessang. Favrskov Korfestival ønsker at tiltrække alle de personer, der nød fællessangen i fjernsynet under nedlukningen. Ambitionen er at det bliver et årligt event, som har deltagere fra hele Favrskov kommune og et kæmpekor med over 100 deltagere.

Men i første omgang kan du jo starte med at finde ud af om Hinnerupkoret kunne være noget for dig og der er ingen optagelsesprøve.

Lyder der som noget for dig kan du kontakt korets formand Karna på 24885648. God fornøjelse.

Hvis du har nyheder for din forening som du gerne vil dele med ByensNyts læsere, så kontakt ByensNyt.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler