22. maj 2025

Kom til børneteater på Hammel og Hinnerup Bibliotek

Tag ungerne med til skønt børneteater for de 3-8 årige, når Teater Baglandet kommer til Hinnerup og Hammel Bibliotek med deres forestilling, JUHU det er regnvejr, d. 26.-27. oktober.

Er det sjovt at børste tænder? Hvem bestemmer om du er sur? Kilder fantasien under dine tæer? Og er solen egentlig altid bagved skyen? JUHU det er regnvejr er en nonverbal forestilling for alle der vil overraskes over dagligdagens uventede magi, hvor ikke engang fantasien sætter grænser.

Teater Baglandet beskriver selv deres forestillinger som fysiske, musikalske, universelle og involverende. De vender ting på hovedet, så du stopper op.

Billetter koster 30 kr. for børn og 35 kr. for voksne (+gebyr) og købes på favrskovbib.dk. Det er vigtigt, at aldersgrænsen overholdes for at sikre alle en god oplevelse.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler