Lørdag d. 1. marts kan I skyde foråret i gang med en energisk familiekoncert med stomp- og performancegruppen Heartbeat Group i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus.
HeartBeat Group består af tre professionelle og begejstrede slagtøjseksperter, der kan spille musik på alt. Når de giver koncert leverer de en alsidig koncertoplevelse som bobler af begejstring. Avancerede rytmer præsenteres legende let, mens scenen fyldes af bodypercussion, sang, rap, teater og stomp. Stomp er rytmisk optræden med krop og redskaber som koste og tønder. Der er garanti for, at alle går hjem med smil på læben. Hele familien kan godt forvente at bidrage til koncerten med rytmer, klap og bodybeat.
HeartBeat Group er skabt af de tre barndomsvenner, Søren Monberg, Nils Kløvedal og Morten Monberg, der med en fælles passion har spillet sammen hele livet. Med en begejstret tilgang til livet og et samarbejde næret af nysgerrighed, nærvær og hjertelighed, har HeartBeat Group lært at stå ved siden af hinanden og bruge deres forskellighed som drivkraft.
Koncerten begynder kl. 11.00 og afholdes i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus. Billetter kan købes på favrskovbib.dk og koster 75,-














