På mandag er det Sankt Hans, og det fejres igen i år ved Hinnerup Sognegård, der har slået sig sammen med Lions Club Dagmars Kilde.
Arrangementet den 23. juni starter klokken 19, hvor Lions Club sørger for god forplejning til de fremmødte, så Kirken i Hinnerup opfordrer til, at man har gemt lidt plads i maven efter aftensmaden.
“Der bliver musik ved kirkemusiker Jeanette Bonde og fællessang både før og efter båltalen.
Præsten holder båltale kl. 20.00, hvorefter vi tænder bålet og synger midsommervisen.
Tag gerne et tæppe eller en stol med”, skriver Kirken i Hinnerup på deres Facebookside.














