27. juli 2024

Kom til Wrestling i Søften

Der er lagt op til et hæsblæsende show og masser af actiondrama, når Dansk Pro Wrestling ApS lørdag d. 28 Maj kl. 16:00 gæster SKIC.

Rygterne forlyder at den ene af kæmperne i SKIC består af 108 kilo muskler under navnet Chaos og at han er opsat på at få kæmperen Robert Kaliber ned med nakken.

Selv om meget er fake, skuespil og spas, så kræver det hele nøje instruktion og wrestleren skal være i stand til at holde tempo og have styr på sin motorik, så han ikke forretter skade på sin modstander og det kræver mange timers træning. Og en ting er sikkert og vist. Du får drama og et fedt imponerende show, når de veltrænede kæmpere møder hinanden i ringen.

Til Dansk Pro Wrestlings show vil man kunne opleve alt det gode som et wrestlingshow bør indeholde; Wrestlingkampe i højt tempo og så hårdtslående, at det giver genlyd i hele hallen.

Entré: Børn 50 kr, Voksen 130 kr, Familie 300 kr

Køb/bestil billet

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler