Nadja Schmedes Enevoldsen er folkesangerinde og komponist og har specialiseret sig i nordiske toner og spændingsfeltet mellem munterhed og melankoli. I sin studietid ved Det Jyske Musikkonservatorium rejste hun i de nordiske lande, hvor hun samlede på gamle folkeviser og tilegnede sig folkesangens historie.
Under søndagens matiné vil Nadja synge en blanding af nordisk traditionsmusik og sine egne kompositioner. Matinéen bliver en folkemusikalsk rejse i vores forfædres fodspor, gennem mørke efterårsstorme, nordlysets mytiske farveslør og ildstedets knitrende ro.
Ved koncerten medvirker slagtøjsspiller Ninna Morsing.
Billetprisen er inkl. kaffe og kage.
I samarbejde med FOF Favrskov.
Søndagsmatiné: Nadja Schmedes Enevoldsen – Nordiske toner
Hinnerup Bibliotek & Kulturhus
7/11 kl. 14
Forsalg/Entré: 100 kr. inkl. kaffe og kage.
Køb billet på favrskovbib.dk eller på biblioteket.