Ole Storm Mikkelsen viser billeder og fortæller om sine caminovandringer.
Oplev udstillingen ’De spanske caminoer – vejen til Santiago’ indtil lørdag d. 20. november, hvor Ole Storm Mikkelsen fra Hinnerup fortæller om sine caminovandringer i et foredrag kl. 10.30. Gratis adgang, alle er velkomne.
”Tag rygsækken på nakken og gå. Følg de gule pile eller muslingeskallerne, de viser vejen. Nyd naturen og kulturen. Mød ligesindede. Når du ikke kan eller vil gå mere, så find et herberg, de er overalt. Få din køjeseng og et bad. Kig på landsbyen eller slap af og find så en af de mange restauranter, der serverer en billig pilgrimsmenu. Vand, vin, brød og 2 retter for 10 Euro. Eller lav din egen mad i herbergets køkken. Næste morgen forfra igen, bare gå og ikke tænke på noget, eller på alting, og pludselig en dag er du i Santiago de Compostella.”
Ole Storm Mikkelsen har rejst i det meste af verden, siden han i 2011 som nyslået pensionist stod ved et skelsættende punkt i sit liv. Buskabet er klart: Det er aldrig for sent, gør det!
Ole Storm Mikkelsen: De spanske caminoer – vejen til Santiago
Hinnerup Bibliotek & Kulturhus
Udstilling indtil 20. november
Foredrag d. 20. november kl. 10.30













