14. juni 2025

Ugens Bolig: Stilfuld og funktionel familievilla

Ugens Bolig i 8382 Hinnerup, præsenteres denne gang i samarbejde med EDC Huset Hinnerup, og er beliggende i Hinnerup på Lærkevej.

På Lærkevej 1 begynder jeres næste boligkapitel. Her befinder vi os på en lukket villavej og her kan I flytte ind i en smuk og velholdt villa, der emmer af hyggelig atmosfære og straks føles som hjemmet, hvor man har lyst til at samles og være. Boligen har en gennemtænkt planløsning, der er perfekt til en børnefamilie, og byder på moderne detaljer og en gennemgående høj standard

Det rummelige køkken-alrum og den tilstødende stue udgør et af husets absolutte højdepunkter. Med sin imponerende størrelse tilbyder dette opholdsområde masser af plads til samvær og familieliv. Køkkenet er moderne og funktionelt med en praktisk halvø, der fungerer som et naturligt samlingspunkt til hyggelige samtaler og madlavning. Opholdsmiljøet er indrettet, så der både er plads til spisebord og hyggelige sofagrupper, og det bliver uden tvivl familiens favoritsted.

Planløsningen inkluderer tre gode værelser, med en oplagt mulighed for at etablere et fjerde, hvis dét er behovet. Desuden er der et femte rum med ovenlysvindue, som kunne være oplagt som et kontor eller walk-in, som det er indrettet til i dag. Hertil kommer et badeværelse med bruseniche, et gæstetoilet og et praktisk bryggers, der sikrer en funktionel hverdag.

Udenfor imponerer ejendommen med fantastiske udemiljøer. Flere skønne terrasser giver jer mulighed for at nyde solen hele dagen, og den fuldstændig lukkede have sikrer privatliv og tryghed for børn og husdyr.
Det rummelige anneks har mange gode an­ven­del­ses­mu­lig­he­der og kan tilpasses jeres behov. Det kunne være som et hjemmekontor, men vil også fungere fremragende som værksted til kreative projekter, depotrum osv.

Området omkring Lærkevej er kendt for sit veludviklede stisystem, her er man virkelig godt forbundet med alle de nærliggende faciliteter. Her er det bla. værd at fremhæve legepladsen lidt længere oppe ad vejen og det grønne rekreative område for enden af vejen. Beliggenheden er bare svær at overgå! I får nemlig også gåafstand til institutioner, HH-skolen, fri­tidsak­ti­vi­te­ter, indkøb, stationen og ikke mindst Frijsenborg Skoven, der bringer naturen tæt på hverdagen.
Velkommen hjem til Lærkevej 1 – her finder I alt det, I drømmer om til familiens nye hjem!

Fakta: 

Type: Villa

Pris: 4.795.000

Ejerudgift pr. md: 3.294 kr. 

Bolig m2: 199

Grund m2: 1.249

Energimærke: C

Ombygget: 2014

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler