Ugens Bolig, der præsenteres i samarbejde med EDC Huset Hinnerup, er denne gang placeret på Storkevej, tæt på det meste i byen.
Velkommen til Storkevej 42 – et indbydende rækkehus fra 1988. En velholdt og charmerende bolig i Hinnerup. Boligen byder på 77 kvadratmeter bolig fordelt på en dejlig entré med indgang til både køkkenet, bryggers, badeværelset, samt det ene værelse.
For enden af gangen er den lyse og åbne stue, med fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier, samt endnu et værelse med let adgang til husets badeværelse. I badeværelset er det indlagt gulvvarme hvilket giver ekstra komfort i de kolde tider.

Derudover gør det store vinduesparti i stuen at lyset strømmer ind i hjemmets hjerte, og sikrer at boligen opleves lys og indbydende. Rækkehuset er perfekt til par, enlige eller den lille familie. Fra stuen er der direkte udgang til en sydvendt terrasse, hvor solen er til stede fra morgen til aften. Terrassen er et oplagt sted at tilbringe store dele af både foråret og sommeren.

Derudover så er terrassen flisebelagt, og dertil et mindre stykke med grøn beplantning, hvilket minimerer vedligehold og sikrer maksimal bekvemmelighed. Derudover er der en dejlig carport med plads til bilen, samt et lille skur med plads til cyklen eller anden opbevaring.

Beliggenheden på Storkevej sikrer at man er tæt på det hele. Daginstitutioner, HH-skolen, samt fritidsaktiviteter ligger mindre en 10 minutters gang fra boligen, og kan nås via. Stisystemerne så man slipper for at skulle over nogen vej. Derudover ligger storkevej med let adgang til Hinnerup by, hvilket gør hverdagen nem og bekvem.

Her får du altså et velholdt, praktisk og gennemtænkt rækkehus i ét plan midt i HH-enden af Hinnerup. Storkevej 42 er med rette et rækkehus man gerne ville kunne kalde for sit ”hjem”

Type: Rækkehus
Pris: 1.975.000
Ejerudgift pr. md: 1.805 kr.
Bolig m2: 77 m2
Grund m2: 177
Energimærke: C













