5. december 2024

Tre nye æresmedlemmer i HOG Hinnerup 

HOG Hinnerup udnævnte på årets generalforsamling hele tre nye æresmedlemmer. HOG Hinnerup har i forvejen 15 æresmedlemmer. 
Alle har udført et kæmpe frivilligt stykke arbejde for klubben gennem en lang årrække, og derfor er det ganske fortjent, at klubben hædrer dem for deres store indsats. Flere af æresmedlemmer er fortsat aktive i forskellige sportslige afdelinger i klubben. Ny nye æresmedlemmer er således alle aktive. 

Benny Stougaard Nielsen har ydet en kæmpe indsat gennem 35 år i fodboldafdelingen og i hovedbestyrelsen, som fodboldtræner, bestyrelsesmedlem, kasserer, hjælper ved Hinnerup Cup og præmieaktier. Benny er fortsat aktiv som revisor i HOG Hinnerup og sørger for udtrækninger af vindere i lotteriet præmieaktier. 

Margit Kjær Pedersen har ydet en fantastisk indsat som bestyrelsesmedlem i HOG Håndbold i mere end 30 år og samtidig i 17 år været en ildsjæl omkring Hinnerup Cup. Margit er fortsat en aktiv del af Team Favrskov Håndbold. 

Kim Vester har i 24 været med i HOG Håndbold, hvor han i næsten alle årene har beklædt posten som formand, samtidig med at han var træner i afdelingen for forskellige hold. Kim er fortsat træner for hold i Team Favrskov Håndbold. 

Magnus Nielsen
Magnus Nielsen
Magnus Nielsen har boet i Hinnerup siden 1975 og har gennem årene været aktiv som træner, leder og bestyrelsesmedlem i en lang række foreninger, særligt i HOG, hvor han også har været mangeårig formand for fodsboldafdelingen. Magnus vil på ByensNyt bidrage med historier fra både sporten og bylivet i 8382.

Relaterede artikler