11. oktober 2024

Johanne Krøger med U-16 landsholdet i Wales

Johanne Krøger fra Hinnerup var i forlængelse af påsken til UEFA Development Tournament i Wales, hvor U16 landsholdet i fodbold spillede tre kampe mod Schweiz, Finland og hjemmeholdet Wales.

Det blev til to sejre og et knebent nederlag i de tre kampe, hvor Johanne fik plads i startopstillingen i de to af dem.

 ”Det var en kæmpestor oplevelse at rejse og leve som professionelle fodboldspillere og jeg nyder det, for man ved aldrig om der kommer flere af dens slags oplevelser”, siger Johanne, der har fået sin fodboldopdragelse i HOG og stadig træner i klubben.

Landsholdets stab havde lagt et spændende program med både landskampe, træning, hvile og tid til at lave lektier undervejs. Der blev også tid til sociale oplevelser, og da landsholdet boede tæt på Liverpool gik turen en aften gik turen til et fyldt stadion på Everton FCs hjemmebane i Liverpool, hvor de så Kasper Schmeichel blive passeret i Leicesters mål i de sidste minutter.

”Da vi gik fra stadion råbte Evertons fans Tommy Graversen efter os, da de så vores danske landsholdsjakker, så ham har de ikke glemt”, fortæller Johanne.

Magnus Nielsen
Magnus Nielsen
Magnus Nielsen har boet i Hinnerup siden 1975 og har gennem årene været aktiv som træner, leder og bestyrelsesmedlem i en lang række foreninger, særligt i HOG, hvor han også har været mangeårig formand for fodsboldafdelingen. Magnus vil på ByensNyt bidrage med historier fra både sporten og bylivet i 8382.

Relaterede artikler