23. oktober 2024

Tæt på 200 hold tilmeldt til Hinnerup Cup

Hinnerup Cup, der afholdes i weekenden den 26. – 28. august på idrætsanlæggene ved Haldum-Hinnerup Hallen og E. Trasborg Park ved Rønbæk Idrætscenter har nu deltagelse af 187 hold og tilmeldingsfristen er endda ikke nået endnu.

 
Arrangørerne forventer endnu flere hold endnu til cuppen og derfor kommer antallet af hold formentlig et godt stykke over de 200 hold. 

Der er hold fra det meste af Danmark. Hold fra København og Sjælland, Fyn, Nord- og Sønderjylland og naturligvis fra hele Midtjylland og ikke mindst fra klubberne i Østjylland og naboklubberne rundt omkring Hinnerup.
 
“Vi er stolte over at få denne flotte opbakning til stævnet, udtaler stævneleder” Jeanette Højsgaard Johannesen, og hun og de mere end 100 frivillige forældre og andre hjælpere glæder sig til at give den gas og servicere de mange spillere, trænere og medrejsende forældre på stævnet. 

“Vi kunne godt bruge lidt flere pigehold i 5, 8 og 11-mands, og også for de helt små på U6, U7 og U8 piger og drenge må der gerne komme flere hold”, lyder det fra stævnelederen.
 
U6 og U7 spiller deres kampe om lørdagen og U8 spiller kampe om søndag. Der er pokaler til alle de små spillere. 
Følg stævnet på hjemmesiden, hvor der også kan foretages tilmelding af hold: https://www.procup.se/cup/35179.htm

Magnus Nielsen
Magnus Nielsen
Magnus Nielsen har boet i Hinnerup siden 1975 og har gennem årene været aktiv som træner, leder og bestyrelsesmedlem i en lang række foreninger, særligt i HOG, hvor han også har været mangeårig formand for fodsboldafdelingen. Magnus vil på ByensNyt bidrage med historier fra både sporten og bylivet i 8382.

Relaterede artikler