Mads Frank Andersen har ikke gået den snorlige vej gennem livet, og ved om nogen, hvordan livet kan være fyldt med bump. Nu har cykling fået ham på ret kurs, og til sommer skal han deltage i Danmarks hårdeste velgørenhedsløb.
Forleden tikkede der en besked ind til redaktionen fra Mads, hvor han spurgte, om vi ikke kunne have lyst til at skrive lidt om hans indsamlingsprojekt gennem det der hedder Cykelnerven. Vi kendte hverken Mads eller Cykelnerven, men gode initiativer vil vi som udgangspunkt altid gerne skrive om, så uden at tænke så meget mere over det, sagde vi selvfølgelig ja til forespørgslen.
Derfor satte undertegnede kursen mod Pøt Mølle onsdag formiddag, hvor jeg havde aftalt at mødes med Mads, så vi kunne få nogle actionbilleder til artiklen. Som artiklen blev indledt med, så har der været bump undervejs i livet for Mads, og i går var ingen undtagelse, om end det var i den meget milde kategori. Mads skrev nemlig til mig, da jeg rullede ind på Pøt Mølles parkeringsplads, at han var punkteret i Svenstrup, og om vi i stedet kunne mødes hjemme hos ham på Østervangsvej i Hammel, når han lige var blevet hentet.
Vi ankommer nærmest samtidig, hvor han straks går i gang med at tage cyklen, der nu er skilt ad, ud af bagagerummet på sin mors bil, inden han med et stort smil beklager situationen. Indenfor i stuen sætter han ord på punkteringen, og hvad han formentlig havde gjort tidligere, hvis det samme var sket.
“Havde det været for nogle år siden, så havde jeg nok gået noget hårdere til værks over for cyklen, som måske ikke havde være i god stand efterfølgende, men sådan er det heldigvis ikke i dag. Vel er det irriterende, at jeg punkterer, men så er det så heller ikke værre”, konstaterer Mads, og jeg er helt enig med ham.
Mads fortæller åbenhjertigt om hans liv, som bestemt ikke altid har været en dans på roser. Stoffer og alkohol, en far der døde for seks år siden og en ADHD diagnose siden hen, er noget af det, som Mads har inde på livet. Stoffer og alkohol er lagt på hylden, mens cyklingen har gjort, at han ikke længere tager medicin for sin ADHD, så, som han siger, er han et noget andet sted i livet i dag, end for få år siden.
Det er også grunden til, at han meldte sig til Cykelnerven, som i følge Scleroseforeningen, er Danmarks hårdeste indsamlingsløb på cykel, og som sidste år samlede godt 18 millioner kroner ind til kampen mod Sclerose. Når man kigger på ruten fra de foregående år, er man tilbøjelig til at give dem ret, fordi løbet tager udgangspunkt i de bjergetaper, som Tour de France-feltet besøger samme år.
“Jeg har en turbulent fortid med misbrug af nærmest alt, hvad man kan tænke sig til. For seks år siden døde min far af kræft, hvilket sendte mig helt i kulkælderen, og efterfølgende fik jeg, via en tur i psykiatrien, diagnosen ADHD. Pludselig gav det hele mening, og det blev starten på en ny del af mit liv”, siger Mads.
På det tidspunkt vejede han godt 110 kg. og for at komme ned i vægt, begyndte han at cykle, og fandt hurtigt ud af, at det var noget han kunne lide og som kunne bringe hans mentale tilstand et godt sted hen. Derfor cykler han så ofte som muligt, og har alene i år kørt over 14.000 kilometer, både på landevejen og sin cykel i kælderen.
“Cykling holder mig på ret kurs, og får jeg ikke cyklet, så er jeg helt færdig. Det er en måde at tackle ADHD´en på, og betyder at jeg ikke længere får medicin, hvilket jo er en kæmpe sidegevinst. Sådan en som mig er ret impulsiv, og derfor fik jeg den idé, at jeg ville være en del af Cykelnerven, og fik sendt dem en ansøgning, hvilket jeg så glemte alt om, indtil de pludselig skrev til mig, at jeg var optaget”.
At være en del af Cykelnerven handler blandt andet om at være en del af et cykelfællesskab, hvor Mads er kommet på Team Midsøstjylland sammen med 65 andre motionister, som mødes jævnligt, både for at træne, men også for at lave sociale ting sammen. Den del kommer vi tilbage til senere. Som deltager forpligtiger man sig til at samle mindst 15.000 kroner ind, og skal samtidig selv betale for turen til Frankrig, hvilket koster nogenlunde det samme.
Mads har allerede fået godt gang i indsamlingen, og er tæt på delmålet om 15.000 kroner, men satser stærkt på, at der står meget mere på hans indsamlingskonto, når vi rammer juni og afgang til de franske bjerge, og glæder sig over opbakningen til hans tur, som han ser meget frem til.
“Jeg har allerede fået mange flotte donationer, både fra virksomheder og private, hvilket jeg er taknemmelig over. Når man har en fortid som jeg har, så kan man godt gå og tænke, hvad folk synes om en, og når man så får fra nogen der tidligere har kigget skævt til en, bliver jeg både glad og rørt, og får endnu mere motivation til at samle flere penge ind”.
Samler holdet i Hammel til cykeltur og hygge i Chris Anker Lougen
Mads er til dagligt ansat i Hammel GF i et flexjob, hvor han blandt andet har holdtræning i spinning, naturligvis, og han har her igennem fået lov til at invitere rytterne fra Cykelnerven til hygge og oplæg fra Allan Bo Andresen, der er selv er tidligere cykelrytter, bror til Chris Anker Sørensen, og nok ikke behøver yderligere præsentation i denne sammenhæng.
Først skal de tilmeldte dog en tur ud på cyklen, hvis vejret tillader det sidst i november.
“Cykelnerven er meget mere end at samle penge ind, og der er stor fokus på det sociale og fællesskabet, inden turen går til Frankrig. Vi har allerede været samlet flere gange, og til november er det så mig der inviterer. Vi skal forhåbentlig ud på en cykeltur, den såkaldte Chris Anker rute, inden vi slutter af i Chris Anker Loungen, hvor Allan Bo kigger forbi og fortæller lidt om sin tid som cykelrytter, så det kunne godt gå hen og blive en fed dag”.
Til den tid er ruten formentlig også blevet præsenteret, og i følge Mads tyder meget på, ud fra den præsenterede rute i Tour de France, at året løb kommer til at foregå i Pyrenæerne i det sydlige Frankrig. Mads har aldrig cyklet i bjerge før, ud over på simulator, og er derfor spændt på, hvordan det bliver at køre på de mytiske bjerge.
“Det stejleste jeg har kørt på en rigtig cykel er vel nok Pøt Mølle bakken, så det bliver spændende at se, hvordan kroppen reagerer i Frankrig. Jeg har kørt mange af bjergene i en simulator, men her får man jo ikke varmen og vinden, så det kan ikke helt sammenlignes, men jeg glæder mig helt vildt, samtidig med at jeg da også er spændt på det”.
Der er godt 600 tilmeldte ryttere, som skal køre løbet, dog fordelt på to hold, så de er cirka 300 afsted af to omgange.
En dyr hobby som ser ud til at vare ved modsat tidligere
Spontanitet og fuld fokus på et projekt, er nogle af kendetegnene hos folk med ADHD, og Mads har da også haft sin tvivl omkring, hvor længe entusiasmen for cykling kan holde, men indtil videre tror han på det holder ved.
Det er hans familie sikkert også glade for, fordi det er bestemt ikke gratis at cykle, især ikke, hvis man lige skal have noget udstyr, der kan lidt mere end sidste år.
“Tidligere har jeg i min spontanitet indkøbt våddragter, svømmefødder og harpuner, fordi nu skulle jeg på undervandsjagt og skyde mine egne fisk, for så lige at komme i tanke om, at jeg ikke kan svømme, så folk omkring har da helt sikkert tænkt “åh nej”, da jeg blev grebet af cykling. Jeg har dog en god fornemmelse af, at cykling holder ved, og jeg har svært ved at forestille mig, at jeg kommer til at droppe det. Jeg har mærket alle de positive ting, det har gjort ved mig, og det er en stor motivation”, siger Mads og tilføjer:
“Selvom det er en dyr hobby, hvor man hele tiden kan købe nyt grej, så bakker min familie mig op i det, fordi det ved, hvad jeg har været igennem og har været med hele vejen, imponerende nok. Vi står som familie et meget bedre sted i dag end for få år siden, og med tanke på, hvad vi har sparet ved at jeg ikke længere ryger eller drikker, så skal det hele nok gå”, kommer det smilende fra Mads.
Du kan give et bidrag til Mads´ indsamling via linket her og mon ikke vi her på ByensNyt følger op på Mads og hans træning frem mod løbet næste år.
