22. maj 2025

En hjerneskade rammer hele familien – Temadag i InSide

Kom til temaeftermiddag 24. januar 2024 kl. 16.30 i InSide i Hammel. Arrangementet er målrettet mennesker med en erhvervet hjerneskade og deres pårørende

Uanset om der er fysiske følger, hjernetræthed, nedsat overblik eller ændring i personlighed efter hjerneskaden, påvirker det hele familien og måden, man er sammen på. Det skriver Favrskov Kommune på deres hjemmeside.

Til arrangementet møder man et panel af fire mennesker, hvis liv er ramt af en hjerneskade, og som nu har fundet en ny vej. Pædagog og familieterapeut Sarah Kjær er facilitator, og hun præsenterer tre temaer, som panelet knytter deres erfaringer til. Ønsket er, at deltagerne får redskaber med hjem, som kan anvendes i deres eget liv. 

De tre temaer er: 

  • Hvordan kan I hjælpe og drage omsorg for jer selv og hinanden? 
  • Hvordan kan skaden ses som et fælles anliggende, der rammer hele familien? 
  • Hvordan kan relationer og fællesskab have betydning for livet med en skade? 

Sarah Kjær har 20 års erfaring med neuro-rehabilitering fra den tidlige og specialiserede indsats til livet skal leves med en skade i hjernen – læs mere om Sarah på www.sarahkjaer.dk 

Der serveres kaffe, te og en sandwich. Forplejningen er gratis, men husk tilmelding senest onsdag 17. januar 2024 kl. 12 til hjerneskadekoordinator Jane Mielche på 20 59 07 07 eller jmie@favrskov.dk

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler