Igen i år er der børnenes dag i Hammel, og det foregår fredag eftermiddag fra klokken 14-16 i butikkerne i Hammel, hvor mange af butikkerne uddeler slik, slushice, sæbebobler og andre gode ting.
På børnenes dag plejer der også at være scooterræs for byens dagplejebørn, men dette er desværre aflyst i år. Ræset plejer at være lidt af et tilløbsstykke, hvor byens lokalbetjent er til stede i fuld uniform og sørger for, at løbet går rigtigt til, til stor begejstring for børnene.
Så i år er det kun uddeling af godter, også kaldet Kuponræs, i byens butikker, og man finder de små kuponer til de enkelte butikker i Lokalavisen fra denne uge.