4. oktober 2024

Gratis topunderholdning på Frijsenborg på søndag

Come2Live inviterer til gratis topevent på Frijsenborg Slot på søndag den 15. august, hvor du kan opleve Mads og A-holdet, Annika Aakjær og Milling og Molbechs funkcast, Let’s Groove.

Pladsen åbner søndag kl. 12.30. Allerede kl. 13.30 – 14.45 er Mads Steffensen på live på scenen med sit A-hold. Kl. 15.15 – 16.15 kommer sanger, sangskriver og komiker Annika Aakjær, som tog landet med storm da hun på Zulu comedy Galla i 2019 sang en forrygende morsom sang om menstruation.

Kl. 17.00 – 19.00 kan du opleve radioværterne Milling og Molbech – med deres Earth Wind & Fire live funkcast akkompagneret af Jan Glæsels orkester med soulsangeren Bobo Moreno i spidsen.

Pladsen lukker kl. 19.30

Du har mulighed for at købe kolde øl og lækker mad på pladsen. Du får muligheden for en fantastisk søndag med topunderholdning i de flotteste omgivelser. Det er ikke nødvendigt med en billet – du kan bare dukke bare op.

Du kan læse mere om Come2Live på www.come2live.dk, hvor du også kan købe billet til lørdagens arrangement, der er fyldt med koncerter med nogle af landets allerbedste musikere: Tim Christensen, SKO/TORP, Sanne Salomonsen og mange flere.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler