Den 3. juni markerer John´s i Hammel, at værtshuset fylder 50 år, og der er sammensat et flot program på dagen, der varer til den lyse morgen dagen efter.
Under forskellige værtshusejere har der været værtshus, hvor John´s Hammel er placeret i 50 år, og det markeres den 3. juni. Det er Julie Fjellerad Casper der i dag har forpagtningen af det legendariske værtshus, og det bliver altså hende der får æren af at fejre det flotte jubilæum.
Program for dagen:
13:00 • Velkommen til med kaffe og kage
14:00 • Helstegt pattegris med det hele (først til mølle)
15:00 • Gratis fadøl i to timer frem til kl. 17:00
16:00 • Livemusik med Reboldband
22:00 • Dj som spiller resten af natten
De skriver der ud over på deres facebookside, at der bliver masser af gode tilbud hele dagen af forskellige slags, så det kunne godt tyde på, at det bliver en særdeles heftig dag og nat på John´s.