13. oktober 2024

Landsbyrådet støtter Enhedslistens forslag om et Landsbykontor

Sidste valg stod i landsbyerne og landdistrikternes tegn, og de mange kandidater havde på tværs af mange partier travlt med at tale om udvikling af landsbyerne og landdistrikterne i Favrskov Kommune.

ByensNyt har modtaget nedenstående indlæg fra Landsbyrådet i Favrskov Kommune.

Dejligt er det derfor også at se et forslag, som også efter landdistrikt-valget bakker op om udvikling af landdistrikterne. Det gør Enhedslistens budgetforslag om et Landsbykontor. Det er et ønske, som vi i landsbyrådet selv er kommet med i forbindelse med et møde med det nye landdistriktsudvalg, og derfor glæder vi os over at se forslaget bragt til bords, og vi håber at de øvrige partier i byrådet vil støtte op om det og vise, at det, som de lovpriste i valgkampen, stadig gælder.

Hvis vi må komme med et enkelt forslag, så er det, at det bliver et Landdistriktskontor, da vi i landsbyrådet gerne ser en ambitiøs tilgang til udviklingen i landdistrikterne, som gerne må gå på tværs og mellem landsbyer og ikke kun behøver blive holdt inden for byskiltene. 

Et Landdistriktskontor vil være en naturlig del af en kommende Landdistriktstrategi, for at sikre ressourcer til at udforme en sådan strategi i løbet af 2023, og derefter for at føre Landdistriktstrategien ud i livet. På den måde kan kommunen bedre understøtte Tordenskjolds frivillige soldater med at sikre en endnu mere positiv udvikling i Favrskovs landdistrikter.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler