18. april 2025

Masser af aktiviteter i den kommende weekend

Vi kommer ikke uden om det. Weekenden står snart for døren, og der sker heldigvis en hel masse gode ting i Hammel og omegn, og vi har forsøgt at give dig en del af overblikket.

Efter nogle dage med fuld sol og høje temperaturer, skrues der lidt ned i weekenden, dog heldigvis uden regn, så indendørs aktiviteter bliver også til at holde ud.

I morgen fredag kunne man jo starte med en tur i Fotorama, hvor “The Father” med Anthony Hopkins spiller klokken 19.30, og det giver jo fin mulighed for at besøge en af Hammels mange hyggelige spisesteder.

Om lørdagen er der Stafet For Livet fra klokken 10-23, og her kan man stadig nå at tilmelde sig, hvis man gerne vil være med. Enten på fællesholdet eller hvis man ønsker at stille med sit eget hold. Se mere om det på Stafet For Livets hjemmeside. Det foregår ved Hammel Idrætscenter.

Lørdag kan man også komme til Kulturelt Kaffebord i InSide fra klokken 14, hvor der også er koncert med Zenobia. “Yakari – På store eventyr” spiller klokken 15, mens “The Father” vises klokken 19.30 i Fotorama, hvilket også gør sig gældende for søndag.

Søndag kan man starte dagen ud med Gudstjeneste klokken 10.30 i Hammel Kirke, og efterfølgende tage sig en gåtur i Frijsenborg Skoven.

Få det fulde overblik over arrangementer på ByensNyts kalender, der opdateres løbende. Har du et arrangement, som du gerne vil have omtalt, så skriv til os på redaktionen@byensnyt.dk

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler