19. maj 2026

Nu kan man blive vaccineret uden tidsbestilling

Fra og med i dag, kan du blive vaccineret i hele Region Midtjylland uden tidsbestilling, så har du endnu ikke fået første stik, eller ønsker at få andet stik hurtigere eller et andet sted, er dette nu blevet mere fleksibelt.

I Hammel har vaccinationscenteret åbent frem til 3. september, hvorefter man henvises til et af regionens andre centre, f. eks Randers, Silkeborg eller Aarhus. Hvis man allerede har fået første stik, skal man selv holde styr på, om man overholder det nødvendige tidsinterval mellem første og andet stik, da man ellers vil gå forgæves. For Moderna vaccinen hedder det 28-42 dage, mens Pfizer er på 21-42 dage mellem første og andet stik.

Man skal være opmærksom på, at der kan være kø, hvis man ikke har bestilt tid og så skal man huske sit sundhedskort, der skal scannes inden vaccinationen.

Se adresser og åbningstider for vaccination med og uden tidsbestilling på www.corona.rm.dk.

I Hammel er åbningstiderne uden tidsbestilling mandag fra 11-17 samt tirsdag-fredag fra 9-14. Fra i næste uge er der dog lukket onsdag.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler